Da jeg for nyligt var tilbage i Paris, og tilfældigt kom forbi Concordepladsen, det centrale punkt på min daglige cykelrute hele sidste år, kunne jeg ikke dy mig for at køre ned at se, hvordan det var gået den stub, der havde stået for enden af alléen sidst jeg tog fra byen. Det var gået som jeg havde forventet. Stubben var borte, og hullet den måtte have efterladt var dækket til og asfalteret med en lap. Det gamle kastanjetræ var borte, endegyldigt. Inden jeg kørte videre sørgede jeg omhyggeligt for, at slå en stor bue uden om det.
