Kalles Kaviar

I Jakob Ejersbos tredje Afrikabog, Liberty, er Marcus hushjælp hos en svensk familie, der får besøg af Tante Elna fra Sverige. Hun har sager med, blandt andet en tube Kalles Kaviar, og den bliver taget under kærlig behandling af den tanzanianske dreng (og den danske forfatter):

“Tante Elna har mange penge,“ hvisker Solja til mig og trækker mig til køleskabet, hvor jeg skal smage en særlig svensk specialitet på tube: Kalles Kaviar, som tanten har bragt med. “Det er vældig godt,“ siger Solja og klemmer en stribe ud på min finger og på sin egen. Solja stikker sin finger i munden og sutter og smiler. “Mmmm,“ siger hun. Jeg snuser til det mærkværdige på min finger - det lugter surt. Jeg vil ikke skuffe Solja, så jeg stikker hele fingeren i munden - som at sutte på en pige, der har tisset hele ugen uden at vaske sig. Disse svenskere - barbarer.